Skal dit barn lære at svømme?

Her er noget for hele familien – noget at være sammen om – sammen at gå til 😊
Kom glad og prøv om ikke det er noget for jer – man behøver ikke tilmelding i forvejen.

Familiesvømning 16 torsdage i tidsrummet 18.30 – 20.00 i vinterperioden med lang juleferie – Opstart torsdag i uge 43

Åbning til omklædning 18.15

Vi tilbyder

  • Familiehygge
  • Holdundervisning på alle niveauer (fra ca. 4 år og opefter)
  • For de helt små er der opvarmet (34o) lavvandsbassin med legesager
  • Vandgymnastik
  • Spa – Sauna – Romersk Dampbad

For dem der måske ikke har været med før, så handler svømmeaftenerne om, at børn såvel som voksne skal hygge sig, have det sjovt og samtidig blive gode til at klare sig i det våde element. Derfor har vi heller ikke fokus på konkurrencesvømning.

Børneholdenes træning varer en halv time, så der er god tid til sjov og hygge i resten af tiden.

Der er vandgymnastik for dem der gerne vil have lidt motion udover at svømme og slappe af i spaen, sauna eller romersk bad.

(Som forælder kan man godt følge sine børn i vandet fra de magelige siddepladser i hallen uden at klæde om)

Kom og se om det ikke er noget for dig og din familie!

Familie-svømning er arrangeret af AIF, og er for alle uanset bopæl

Man behøver ikke tilmelde sig, man møder bare op første gang. Betaling sker ved indgangen og kan være fra gang til gang eller for hele sæsonen.

Priser sæson 2024-25

Hele sæson 2024-25

Familie            1200,- kr.
0-2 år              gratis
3-17 år            400,- kr.
Voksne             500,- kr.
Pensionister      400,- kr

Enkeltbilletter

0-2 år              gratis
3-17 år            40,- kr.
voksne             50,- kr.
Pensionister    45,- kr.

Vi glæder os til at se alle ”gamle” som ”nye” svømmere.

Har man spørgsmål så kontakt Christina Jensen på karchrjen67@gmail.com eller tlf. 40 12 58 60

Adresse:
Arrild Svømmehal
Arrild Ferieby 9
6520 Toftlund

Følg foreningen på facebook – der vil også komme opslag om svømning
AIF – Arnum Idrætsforening