Se også opslagene på TV'et hos min KØBMAND i Arnum



BARNDOMSLANDET

Siden efteråret har bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening for Højrup Sogn været i gang med at grave i arkiverne efter materiale til en bog om Arnum og Højrup i 100 år.

Skrivearbejdet har journalist Anna Marie Bohsen stået for – og forleden kom bogen så fra trykkeriet. Titlen er

 

”Barndomslandet” – Arnum og Højrup i 100 år.

 

Den blev præsenteret ved en reception i foreningens lokaler,

Skolevej 2, Arnum fredag 23. august 2013


Samtidig kommer bogen til salg. Den koster 150 kr, og kan købes hos

  • Bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening
  • SPAR købmanden, Vestergade 1 i Arnum
  • Bestilles online Ved at klikke her.

 

”Barndomslandet” er en speciel bog. Den er ikke et enkelt menneskes erindringer og dermed ”min bog”.

Tværtimod er den ”vores bog” – med mange menneskers beretninger. Den fortæller strejf af historien i et sogn, hvor ildsjælene altid har arbejdet ud fra devisen om, at ”vil man have noget, så skal man selv skaffe det”.

At være selvhjulpen, er en dyd i Arnum.

 

 

Der bliver kikket bagud – omkring 100 år. Og bogen fortæller om mennesker, der skabte virksomheder, som blev arbejdspladser for rigtig mange mennesker i sognet.

Ganske unge, gamle folk og dem midt imellem fortæller om at vokse op i Arnum og hvad det betyder.

 

Der er historier om skolerne i sognet gennem flere hundrede år, om kirken og det liv, der er i og omkring den – om foreninger og menneskene bag.

 

Arnum er et godt sted at vokse op og bo – har altid været det – og mange tror, at det vil den stadig være.

 

Derfor tog borgerforeningen og andre driftige folk i sognet for nogle år siden initiativ til at lægge en plan for fremtiden. Heri indgår ønsker om, hvad der skal være i Arnum, så den også fremover er et godt sted at bo. Hvordan man får unge beboere inddraget – hvordan man ved fælles hjælp holder byen pæn og ren – at parken er velholdt, og at der er købmand, bager og børnehave.. Alt sammen noget, der kræver vedholdende opbakning af dem, der bor der...

 

Derfor har vi kaldt bogen ”Barndomslandet”.

 

Det er Lokalhistorisk Forening for Højrup Sogn, der udgiver bogen. En initiativgruppe gav ideen til at skrive Arnums historie videre til lokalhistorisk forening. Med det samme gik foreningens bestyrelse i arkiverne.

Desuden har rigtig mange bidraget med skriftlige beretninger og billeder.

 

Bestyrelsen.

 

 

 

Lagt online: 9. august 2013, kl. 12:02