Se også opslagene på TV'et hos min KØBMAND i Arnum



Arnum Rør Aps.

 

 NYHEDS BREV

 VI SKIFTER NAVN, KURSEN ER SAT

Den 22. maj blev dagen, hvor stafetten officielt blev videregivet fra Ebbe Munk til Jens Chr. Mikkelsen.

Ifølge de to hovedpersoner er kursen sat, og en del af den nye strategi er navneskiftet, men også at medarbejderstaben er udvidet med én ny salgskonsulent Johan Andersen.

I forbindelse med navneskiftet gjorde Jens Chr. Mikkelsen opmærksom på, at området rør er det vi er gode til. Der bliver satset på dette fremadrettet, men vi glemmer ikke vore kunder i byggemarkedet.

"Alle kunder er vigtige kunder. "

Arnum Teglværk og Byggemarked ApS ændres til

Arnum Rør ApS 

Den 22. maj slog Arnum Teglværk og Byggemarked dørene op for en reception i anledning af ejerskiftet. Præcis kl. 12.30 holdt først Ebbe Munk og derefter Jens Chr. Mikkelsen tale, hvorefter sløret blev løftet for den store nyhed Arnum Teglværk og Byggemarked ApS skifter navn til Arnum Rør ApS.

MEDARBEJDERSTABEN ANNO 2015

4. maj startede Johan Andersen som salgskonsulent. Ud over dette forbliver medarbejderstaben den samme i Arnum Rør, som tidligere. Det betyder også, at Ebbe stadig vil befinde sig på kontoret, og have sin daglige gang på adressen.

Med venlig hilsen

Arnum Rør ApS

Jens Chr. Mikkelsen og alle ansatte.

 

I mere end 60 år har Arnum Teglværk & Byggemarked været Sønderjydernes foretrukne rådgiver og leverandør til en lang række stolte håndværks-erhverv. Virksomheden, der første gang slog dørene op tilbage i 1955, blev dengang kendt som producent af mursten og lerrør. I den efterfølgende periode og frem til i dag har sønnen Ebbe Munk både udviklet og tilpasset virksomheden, der i dag er kendt som en respekteret leverandør til bl.a. kloakmestre, entreprenører, landmænd, kommuner og forsyningsselskaber. 

Allerede tilbage i 1985 var det nødvendigt at ændre kurs i virksomheden, da flere af de rør, vi dengang producerede i ler fra markerne hos lokale landmænd, blev tilgængelig i plast. Vi har løbende gennem årene tilpasset os markedet og stilet efter, at vi hele tiden er en attraktiv spiller og leverandør inden for en lang række forskellige brancher og erhverv, fortæller tidligere leder og ejer Ebbe Munk.

Ebbe, der er opvokset med teglværket og har arbejdet på stedet siden 1975, glæder sig over, at han nu kan give stafetten videre til en ny leder og dermed gennemføre det planlagte generationsskifte.

I januar 2015 overdrog Ebbe nemlig stafetten til Jens Chr. Mikkelsen, der dog ikke er et nyt ansigt på matriklen i Arnum. Jens har siden 2008 været en fast og vigtig brik i det sønderjyske foretagende og har således allerede været med til at sætte kursen for virksomheden fremadrettet og ikke mindst taget aktiv part i ledelsen af medarbejderstaben, der i dag tæller 10 folk med hver deres spidskompetencer.

Kursen er sat

Den nye leder Jens Chr. Mikkelsen er taknemmelig for, at virksomheden i dag fremstår som både respekteret og solid. Det betyder dog ikke, at han har tænkt sig at hvile på laurbærrene.

Virksomheden fremstår i dag trimmet og klar til at udvikle sig yderligere i takt med den vekslende efterspørgsel fra både kunder og samarbejdspartnere. Vi har at gøre med en virksomhed af de sjældne, et familieforetagende, der har klaret sig i ét af ydreområderne i det såkaldte udkants Danmark og som samtidig har formået af følge med tiden, fortæller leder og ny ejer Jens Chr. Mikkelsen.  Det kræver både ydmyghed og respekt fra min side som ny leder, men det stiller i den grad også store forventninger til fremtiden og den videre vækst, udtaler Jens Chr. Mikkelsen.

Ifølge de to hovedpersoner er kursen sat, og en ny strategi klar til at blive rullet ud. De lokale nysgerrige må dog væbne sig med en vis portion tålmodighed. Først i forbindelse med receptionen på matriklen i Gram den 22. maj løfter virksomheden sløret for den nye kurs.

Generationsskiftet markeres på adressen i Arnum, Stenbækvej 12 den 22. maj i tidsrummet kl. 11.00 -16.00.

 

                       

Billedtekst: Den 22. maj gives stafetten videre til Jens Chr. Mikkelsen, og virksomheden løfter sløret for den nye kurs

 

For yderligere information kontakt Randi Callesen på 7482 6230.

 

Fakta om Arnum Teglværk og Byggemarked ApS

Arnum Teglværk blev etableret i 1955 af Edward Munk og producerede frem til 1968 primært mursten og lerrør på teglværket. I 1968 slog man over på produktion af teglrør og fortsatte den udvikling indtil 1984, hvor drænslanger af plast blev tilgængelig. I 1985 overtog sønnen, Ebbe Munk, virksomheden efter sin far og i samme øjemed ændrede virksomheden fokus og ændrede navn til Arnum Teglværk og Byggemarked, som vi kender det i dag. 12. januar 2015 overtog Jens Chr. Mikkelsen både ledelse og ejerskab af virksomheden, der i dag fortsat er leverandør for en lang række håndværkserhverv i det sønderjyske.

 

Lagt online: 13. maj 2015, kl. 13:10