Se også opslagene på TV'et hos min KØBMAND i Arnum



Mandala-tegning

Dato: 17. august 2017

Klokken: 16:00 - 15:30

Sted: Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Arrangør: Stensbæk - Den Holistiske Højskole


Starter torsdag den 17. august kl. 16.00 til søndag den 20. august kl. 15.30.
​
På kurset lærer du mandalakunstens grundlæggende principper og metoder, og hvordan man arbejder med praktisk geometri som en universel videnskab.
Symmetri og symboler - enkelthed og kompleksitet.

I Mandala-tegning gennemgår vi konstruktion af basale geometriske former, anvendelse af det gyldne snit, og farvernes samspil.
Vi tegner, maler, mediterer og deler oplevelser.
​
Mandala er en fascinerende form for kunst, og en udviklingsproces, hvor skabelsen af former, sammensætning af farver og mønstre forenes i en dyb psykisk og spirituel oplevelse.
​
Du vil blive forbløffet over, hvor stor skønhed, og hvor stærkt et personligt udtryk, du kan skabe gennem dine mandalaer.
I sin essens er Mandalaen en vej for den spirituelt søgende, og til udfoldelse af den indre kunstner.​
​
Mandalaen er livets spejl
​Mandalakunsten er en meditativ og healende proces, hvor strukturer og farver udvikler sig på papiret. Det er udfordrende, det centrerer og organiserer vores indre univers; udvikler tålmodighed og skaber en forunderlig ro og uforklarlig indsigt.
Symbolerne åbner sig af sig selv, og bliver levende og integreret i livet.
En mandala er en universel form for ikonografi og en metode til at forblive i sit eget centrum - hjemme hos sig selv - mens man bevæger sig gennem livets komplicerede proces.
​
Underviser: Anne Neess​

Anne Neess er ejer og stifter af Nordlys centret. Anne har mange års erfaring med mandala, og har udviklet en metodik, som er nem at lære og omsætte i praksis. Mange kunstnere har integreret arbejdet med mandala, men også mange terapeuter, pædagoger og undervisere har taget mandalaen til deres hjerter. Mandala bliver med succes inddraget i terapeutiske processer i mange sammenhænge.
​
Materialer kan købes af Anne.
​
Pris: 3700,- kr. Pensionister, arbejdsløse og studerende 3400,- kr.
​
Tillæg på 400,- kr. for enkeltværelse.