Se også opslagene på TV'et hos min KØBMAND i Arnum



Chakrameditationer

Dato: 8. juli 2017

Klokken: 16:00 - 10:00

Sted: Stensbæk . Den Holistiske Højskole

Arrangør: Stensbæk - Den Holistiske Højskole


Starter lørdag den 8. juli kl. 16.00 til fredag den 14. juli kl. 10.00.

Meditation er at slippe kontrollen under fuld indre opmærksomhed.
​
Et gammelt dansk ordsprog siger: Det er ikke, hvordan man har det, der er afgørende. Det er, hvordan man ta`r det. Meditation kan i denne sammenhæng være værdifuld - til at ha` mere overskud til at ta` det bedre.
​
Faktisk er meditation et værdifuldt værktøj til at skabe ro i livet, og få mere overskud. Mange kender mindfulness meditation til opnåelse af et større nærvær og opmærksomhed. Der opøves evnen til at agere i stedet for at reagere. Ved meditation på chakrarene opøves evnen til at få større bevidsthed på de valg, du løbende står overfor. Vi går altså bag ved din ageren og nuværende reaktion. Med en grundlæggende kærlighed til dig selv, og en øget bevidsthed, kræver alle valg en kompromisløshed, som lærer dig, at du er din egen ”herre”.
​
Ugen vil gå med indføring i chakra meditationenerne via krop, åndedræt, farver, healing, tegning, musik, stemmen og gåture i den skønne natur. Vi vil i forløbet arbejde med chakrarenes psykiske aspekter i forhold til deltagernes personlige hverdag. Målet er, at der opstår en større bevidsthed omkring de udfordringer, vi som mennesker udfordres omkring.
​
Underviser:
Niels Halmø
​
​Pris: kr. 4500,-
Pensionister, arbejdsløse og studerende kr. 3950,-
Tillæg på kr. 600,- for enkeltværelse.
​
​Litteratur til inspiration:
Helen Gamborg:
Det usynlige i helbredelse – en bog om healing og energier
Shalila Sharamon m.fl. Chakrahåndbogen – Fra grundlæggende forståelse til praktisk anvendelse
Svend Trier: Meditation – En rejse tilbage til dig selv
Bolette Schiøtz: Hel
Anne Sophie Jørgensen: Lodret menneske i en vandret verden